LOG IND
LOG UD

Et godt arbejdsmiljø

Et godt arbejdsmiljø

DFI-Geislers arbejdsmiljøpolitik udgør grundlaget for at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives.
Som et vigtigt element i disse bestræbelser gennemfører vi en gang om året en arbejdsmiljøundersøgelse.

Vores målsætninger er:

  • At alle ansatte kan udføre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
  • At forebygge, at arbejdsmiljøet skaber nedslidning, arbejdsulykker og fravær.
  • At sikre sunde arbejdspladser med fokus på nærvær, trivsel og udvikling
  • At virksomhedens tiltag med henblik på  at fremme arbejdsmiljøet går videre, end hvad lovgivningen foreskriver.
  • At arbejdsmiljøhensyn inddrages ved ændringer i arbejdets tilrettelæggelse.
  • At arbejdsmiljøhensyn inddrages investeringer. 
  • At arbejdsmiljøpolitikken underbygges af delpolitikker på relevante områder.
De 220 medarbejdere hos DFI-Geisler er vores vigtigste aktiv. Derfor passer vi også godt på dem.
For at vide om vi gør det godt nok, deltager vi hvert år i verdens mest anvendte medarbejderundersøgelse ”Great Place to Work”. Great Place to Work® er den førende globale aktør inden for udvikling og anerkendelse af arbejdspladser med kulturer kendetegnet ved en høj grad af tillid.
Samtidig har vi hele tiden fokus på sundhed, velvære og sikkerhed på arbejdspladsen. Et godt eksempel er bevægelseskonceptet OfficeFit, som giver kontormedarbejderne adgang til forskellige ergonomiske redskaber, fx kontorcykler og elastikker. Desuden kan medarbejderne benytte ergoterapeuter til at optimere de ergonomiske aspekter af deres arbejdsplads, herunder vejledning i at justere borde og stole.
Vi har et stærkt fokus på arbejdssikkerheden i vores produktion. Der er bl.a. etableret 3 arbejdsmiljøgrupper, som består af 7 repræsentanter fra henholdsvis stenafdelingen, ”den anden afdeling” (træ, laminat mv.) og administrationen. Arbejdsmiljøgrupperne kan rapportere til arbejdsmiljøudvalget med forslag, forbedringer og andre tiltag.

 

Vi vil have nul arbejdsskader. Punktum!

Forebyggende handlinger i produktionen

  • Alle sikkerhedsinstruktioner på maskiner er revideret i 2020 og printet på gult papir for at gøre dem mere synlige.
  • Der er udarbejdet ”Kemisk APV” i 2020 ved alle processer jævnfør ny lovgivning. APV’en erstatter den tidligere Arbejdspladsbrugsanvisning.
  • Alle sikkerhedsdatablade er opdateret i 2020. Vi fjerner papirudgaver inden 2021, så de fremadrettet kun findes elektronisk med adgang fra udvalgte PC’er (og dermed er lettere at holde opdateret).
  • På vores interne informationstavler synliggør vi løbende, hvor mange dage der er gået siden senest anmeldte arbejdsskade. Målet er 0 arbejdsskader.
  • Siden marts 2020 har vi gennemført månedlige sikkerhedsrunderinger i alle afdelinger – bl.a. for at være mere forebyggende og proaktive.
  • Alle ”nærved-hændelser”, som vi bliver bekendt med, analyseres og behandles på samme måde, som vi behandler faktiske arbejdsskader.

Forebyggende tiltag på kontoret

  • Der stilles motionscykler og andre ergonomiske hjælpemidler til rådighed i alle afdelinger på kontoret.
  • Der gøres løbende brug af ergoterapeut til at vejlede medarbejdere i justering af borde og stole for at opnå bedst mulig ergonomi.