LOG IND
LOG UD

100% grøn el

Vi producerer med bæredygtig energi

Forskernes dom er klar: Den globale CO2-udledning skal halveres inden 2030, hvis vi vil undgå en klimakatastrofe. Og alligevel stiger udledningen støt år efter år.
Næsten 75 % af den globale udledning kommer fra energi fremstillet med fossile brændstoffer. Vil vi bekæmpe klimaforandringerne, er omstillingen til vedvarende energi derfor helt afgørende.
Et af kerneprincipperne i DFI-Geislers strategi er at gå ”fra fossilt til bæredygtigt”. Det indebærer, at vi, alle de steder hvor det er muligt, erstatter fossile ressourcer med bæredygtige.
Som det mest synlige resultat har vi siden 2019 udelukkende brugt grøn strøm fra nordiske vandkraftanlæg – fremstillet uden at udlede CO2.
Selv om vores strøm er klimavenlig, gør vi løbende en indsats for at reducere forbruget og dermed bidrage yderligere til klimaindsatsen. Vi har derfor udskiftet al belysning hos DFI-Geisler med LED, som både holder længere og bruger mindre strøm.
Se bevis for køb af milijøvenlig EL Her

Hvad er et vandkraftværk

Vand i bevægelse indeholder energi. Og det er denne energi, et vandkraftværk udnytter til at producere miljøvenlig elektricitet. Når nedbør og fordampet vand fra havet har samlet sig i højtliggende reservoirer i de norske fjelde, bliver de store vandmængder dirigeret igennem kraftværkets turbiner på vejen ned ad fjeldet. Vandet får dermed turbinen til at dreje rundt, og herved overføres en del af energien fra vandet til turbinen. Du kan sammenligne princippet med en vindmølle. Her er det blot vind, der får turbinen (inde i vindmøllen) til at dreje rundt og producere strøm.