Laminater
Kompaktlaminat
Corian®
Glas
Massivtræ
- - - - - - -
Terrazzo og beton
Granit
Kompositsten
Stål
Vaske
Accessories
dfigeisler_28

MASSIVTRÆ MONTAGEVEJLEDNING

  Læses straks ved modtagelsen
Tillykke med din nye massivtræs-bordplade fra DFI-GEISLER A/S.
En massivtræsbordplade er et “levende” naturprodukt. Den farve, struktur og åretegning din bordplade har, er unik for netop denne plade. Der vil derfor, kunne forekomme mindre forskelle i forhold til den vejledende prøve, du har set i vort brochuremateriale eller hos vores forhandler.

Følger du vores anvisninger om montering og vedligeholdelse, får du en bordplade, som er let at holde, og samtidig vil du kunne glæde dig over træets smukke struktur og gode egenskaber som bordplade i mange år.

Generel information            
Bordplader i massivtræ påvirkes af luftfugtigheden i det rum de bliver opbevaret, eller er monteret i. Den normale luftfugtighed i vores boliger ligger mellem 45 - 55%. For at opnå det der kaldes ligevægtsfugtighed i træet, tørres råtræet ned til en fugtighed på 8-9%. Afviger rummets luftfugtighed fra de 45 - 55%, vil det medføre at bordpladen udvider sig, (luftfugtighed over 55%) eller trækker sig sammen (luftfugtighed under 45%).
Sådanne udvidelser og sammentrækninger vil medføre, at samlingen vil “gabe” og bordpladen krumme.

Massivtræsbordplader er fremstillet med følgende tolerance:

- tykkelsen på +/- 1 mm
- bredde +/- 5 mm
- krumningen (pil-højde) på +/- 2 mm
- Længde +/- 2 mm

Anvendelse            
Husholdningsudstyr såsom kaffemaskiner, brødristere eller lignende der afgiver konstant varme, må ikke placeres direkte på en massivtræsbordplade. Den varmeafgivende kilde skal placeres på et varmeafvisende underlag for at undgå misfarvninger og revnedannelser.

Ved brug af gryder og pander er det meget vigtigt, at du bruger den rette størrelse til de rette kogeplader. Forkert størrelse kan resultere i, at der udvikles uforholdsmæssig høj varme, som kan medføre, at der på bordpladen kan opstå små revner. Ved 80 grader opløses lim og træ udtørrer, og der vil opstå små svindrevner.

Det er vigtigt, at du husker at vedligeholde dine massivtræsbordplader efter behov, se vores vedligeholdelsesvejledning. Er pladerne fra starten vedligeholdt og mættede, vil du kunne glæde dig over produktet i mange år. HUSK plader der IKKE vedligeholdes, giver mange ærgelser.

Modtagelse  
modtagelse Denne bordplade er fremstillet efter netop dine ønsker og mål til dit køkken. Derfor beder vi dig straks ved modtagelsen kontrollere, at du har modtaget det rette antal kolli, at der ingen synlige skader er på emballagen, samt at overflade, hjørner og kanter er intakte.
   
Opbevaring
Bordpladerne bør monteres inden 8 dage fra modtagelsen. Indtil da skal de opbevares i emballagen, vandret liggende med strøer under hver plade. Også mellem gulv og den nederste plade skal der være strøer, da der tit er fugt i gulvet. Rummet skal være opvarmet til 20 grader og have en luftfugtighed på ca. 50%, for at pladerne ved udpakning er rette og derved nemme at montere.

Montering
Denne vejledning er lavet så dine bordplader kan monteres korrekt. Den giver dig også mulighed for at kontrollere, at de er monteret korrekt, så der ikke senere opstår problemer. Inden du starter monteringen, skal du kontrollere, at du har modtaget den vare, du har bestilt. Kontrollere at træsort, behandling, kantprofilering og mål er i orden.

Hvis der under monteringen opstår tvivl, ring da - inden du fortsætter - til din forhandler.

Placering på køkkenelementer
Før montering skal du ved hjælp af et vaterpas kontrollere, at de monterede køkkenelementer er opstillet vandret og i vinkel på hinanden. Forekommer der mindre niveauforskelle, kan det være vanskeligt at få samlinger til at passe. Dette kan afhjælpes af et passende stykke finér eller lignende materiale.

Bordpladerne lægges løst op på køkkenelementerne for at kontrollere om mål og vinkler passer. Derefter tages bordpladerne af køkkenelementerne igen. Passer bordpladerne ikke, kontakt da omgående din forhandler.

Hvis der er top i skabene, skal der afmærkes, hvor beslagene skal være. Herefter foretages udskæring / udfræsning, så sammenspænding af bordpladesamlinger med spændebeslag kan foretages inde fra skabet. Skal der evt. monteres vask eller kogeplade, afmærkes det ligeledes og hullet udskæres med en stiksav.

   
placering Det er vigtigt, at man sikre sig, at pladerne har de korrekte mål inden montering, idet træ arbejder. Der SKAL være 5 mm afstand fra bordplade til væg eller skab, da en bordplade på 600 mm i bredden kan arbejde 4-6 mm i bredderetningen. Bredere plader kræver større afstand.
   
Løse bagkantlister
 
ls_bagkant Løse bagkantlister kan nedlægges i silikone eller lim. Som ekstra befæstning kan anvendes stifter. Ved montering af løse lister bør man montere listen under hensyntagen til, at bordpladen vil vandre. Fastgør listen på væggen og forsegl med en fleksibel silikone mellem liste og bordplade i fuld længde.
   
Fastgørelse af plader uden sargkant  
fastgrelse_1
I bredderetningen skal bordpladen understøttes og fastgøres til køkkenelementerne i forkant, på midten- og i bagkant for hver 300 mm. Længderetning ved for- og bagkant for hver 600 mm og højst 50 mm fra skabskorpus. Monter med skruer og skiver gennem et 10 mm forboret hul på midten af vinklerne, således at spændinger og vandringer kan ske derigennem.

Hvis der er fuld top i skabe, skal der, for at bordpladen kan få samme fugtighed på underside og overside, monteres 3 mm afstandslister og laves min. 4 x 50 mm lufthuller i toppen eller en del af toppen saves bort.
   

fastgrelse_2 Ved hjørneplader er det vigtigt at disse ALTID understøttes og fastgøres på skabe. Hvis der ikke er skabe til dette, SKAL bordpladen understøttes og fastgøres på lister på væggen. Vær opmærksom ved hjørner uden skabe, her kan der være fugt fra vægge og nystøbte gulve, så pladen kommer til at krumme. Reklamationer der kan henvises til dette, er DFI-GEISLER A/S uvedkommende.

   
Fastgørelse af plader med sargkant

 
fastgrelse_3 I bredderetningen skal bordpladen understøttes og fastgøres til køkkenelementerne i forkant, på midten- og i bagkant for hver 300 mm. Længderegning ved for- og bagkant max. 600 mm og højst 50 mm fra skabskorpus. Monteres med skruer og skiver gennem et 10 mm forboret hul på midten af vinkelbeslaget, således at spændinger og vandringer kan ske derigennem.
Der medleveres materiale til at understøtte bordpladen, således at bordplader kan understøttes og fastgøres som vist på tegning.

   
Samlinger

 
samlinger

Samlinger prøvesamles og justeres, så plade og kanter flugter inden der påføres fugemasse. Alle samlinger skal fuldfuges med den medsendte smalfugemasse. Fugemassen SKAL ved påføring dække hele fugefladen på begge pladekanter.

Beslagene monteres og pladerne spændes sammen, således at samlingerne bliver helt tætte. Det skal påregnes, at det kan være nødvendigt at justere samlingerne på stedet.
Overskydende fugemasse fjernes straks efter sammenspændingen med en fugtig klud.

NB: Vær opmærksom på evt. tykkelse forskelle ved samling af bordplader af forskellige materialer.

Samlinger skal altid understøttes. Understøtning monteres med parvise skruer i 10 mm huller.

 

Udskæringer, rør, kogeplader og komfur
 
 
 udskringer Ved udskæring for rør og lignende skal der være min. 3 mm luft, så pladen kan vandre og kondensvand fra rørene ikke skader træet. Ved udskæring skal der skæres fra bagsiden af pladen for at undgå oprifter på forsiden.

Bordkomfur og kogeplader må ikke placeres nærmere end 200 mm fra pladesamlinger og bordpladeender, og der skal være mindst 50 mm til for- og bagkant. For at sikre at
bordpladen kan vandre, skal udskæringshuller altid have
5 mm luft ved alle kanter, til det emne der monteres.

Ved nedlægning af dobbelte kogeplader skal afstanden være mindst 200 mm, da træet ellers udtørrer for hurtigt med revnedannelse til følge. Der skal desuden monteres ekstra understøtning mellem kogepladerne.

Kanter i udskæringer skal altid forsegles med syrefri silikone, olie eller alufolie. Ved kogeplader og fritstående komfur skal tilstødende pladeender være forseglet, og have en afstand på minimum 5 mm for at mindske revnedannelser. Trods forseglingen kan der forekomme mindre revnedannelser, der må accepteres som en naturlig følgevirkning af varmen. Utætheder i forseglingen kan give revner og misfarvninger af træet, som ikke kan repareres.

Der skal klæbes alukraft op under bordpladen, hvor opvaskemaskine, indbygningsovn, radiator eller andre varmeafgivende kilder er placeret, for at beskytte træet imod varme og fugt.

HUSK: Den blanke side på alukanten skal vende nedad imod husholdningsmaskinerne og skal helt frem til forkant. Medfølger stålskinne skal denne også monteres - helt til forkant. 

   

Montering på og ved murværk
 
 
montering_1
Ved montering på og mod murværk skal man altid sikre sig, at murværket er tørt, da vådt murværk afgiver fugt, som pladen kan opsuge og derved blive krum.
For at sikre sig skal muren afdækkes med fugtspærre også op ad pladekanter. Ved massiv-
træsplader der anvendes som vinduesbundstykker, skal man sørge for at hindre fugt indtrængen fra hulmuren, og at der er isoleret op mod pladen. I modsat fald vil der opstå en kuldebro, og pladen vil blive krum.
HUSK at understøtte under vinduespladen da træ ikke kan bære sig selv.
 

   

Frithængende bordplader
 
 
montering_2
Bordplader der er frit hængende i længderetning over 300 mm og bredderetning over 150 mm, skal forstærkes på undersiden for at undgå krumninger, enten med et ifræset jern eller en monteret sarg i hele pladens længde eller bredde.

Ved større udhæng kan det være nødvendigt at understøtte med et ben.     
 


Garanti            
Produktgarantien, der gælder i 24 måneder fra leveringsdato, omfatter alle ting der relaterer til produktionen af produktet.

Såfremt der er tegn på fragtskade, skal dette noteres på fragtbrevet, inden du kvitterer for modtagelsen (pga. evt. erstatningskrav). Kvittering uden bemærkninger, betragtes som at varen er i orden ved modtagelsen og uden tegn på skader.

Bordplader der ikke opbevares efter vores anvisninger, kan blive hule eller krumme. Hule og krumme plader er ikke omfattet af vores produktgaranti.

Finder du grund til at reklamere over det leverede produkt, gør vi opmærksom på, at dette skal ske til din forhandler inden monteringen påbegyndes, da monterede bordplader betragtes som godkendte. Synlige fejl og mangler vil derfor ikke være dækket af produktgarantien.

Produktgarantien fra DFI-GEISLER A/S er kun gældende, såfremt vedlagte monterings- og vedligeholdelsesvejledning er overholdt.

Påvirkninger, ridser, slagmærker o.l. forandringer der sker på stedet, under opbevaring og montering og som konstateres efter montering, er ikke omfattet af vores produktgaranti.

Hvis der senere opstår problemer med bordpladerne, er af- og påmontering samt følgeomkostninger os uvedkommende.

Åbning i samlinger, hulkehl og løse bagkantlister som DFI-GEISLER A/S ikke har monteret, er ikke omfattet af produktgarantien

Plader ved smigsamlinger kan forskyde sig grundet træets vandring. I smigsamlinger kan der i visse perioder af året forekomme åbninger i samlingen grundet træets vandring. Åbninger i smigsamlinger er ikke reklamationsberettiget.

Varmeskader fra husholdningsmaskiner er ikke omfattet af vores produktgaranti.

Ved manglende vedligeholdelse af bordplader bortfalder produktgarantien.

Yderligere information fås hos din forhandler

 
 
DanishNorsk bokmalSwedishFinnishSpanish - Formal NeutroNederlands taalpakketFrançais