Laminater
- - - - - - -
Kompaktlaminat
Corian®
Glas
Massivtræ
Terrazzo og beton
Granit
Kompositsten
Stål
Vaske
Accessories
dfigeisler_31

LAMINATE MONTAGEVEJLEDNING

  Læses straks ved modtagelsen
Tillykke med din nye laminatbordplade fra DFI-GEISLER A/S. For at få størst mulig glæde af din laminatbordplade, er det vigtigt at nedenstående monteringsvejledning følges. Hvis anvisningerne ikke følges, bortfalder DFI-GEISLERs garanti.

Transport  
transport_1 Transport af bordpladen skal altid foregå med pladen oprejst på langkanten.
   
transport_2 Pladen må aldrig transporteres liggende.
   
transport_3 Et eventuelt udskæringshul eller en gennemboring må under ingen omstændigheder benyttes som "håndtag".
   
Inden montage  
indenmontage Se venligst efter om emballagen viser tegn på skader. Såfremt der er tegn på slag/fragtskader, skal der gøres anmærkning på fragtbrev.
Er der i øvrigt grund til at reklamere over bordpladerne, skal dette ske senest 5 dage efter modtagelsen, og inden monteringen påbegyndes. Monterede bordplader betragtes som godkendte, og synlige slag, ridser og lignende henføres til montageskader.
Pladerne er støbt specielt til dig – der vil derfor forekomme mindre forskelle i forhold til farveprøven. Det er ikke en fejl, men en charme der gør netop din bordplade unik. Da der er tale om individuelt håndarbejde er der en måltolerence på +/- 2 mm på længde, bredde og bordpladetykkelse.
   
Montage  
montage1 1. Før monteringen skal du ved hjælp af vaterpas kontrollere, at de monterede køkkenelementer er opstillet vandret og i vinkel på hinanden. Forekommer der mindre niveauforskelle, kan det være vanskeligt af få en samling til at passe. Dette kan afhjælpes af et passende tyndt stykke finér eller lignende materiale.
   
montage2 2. Bordpladesættet lægges løst op på køkkenelementerne for at kontrollere, om mål og vinkler passer. Derefter tages bordpladen af køkkenelementerne igen. Passer bordpladen ikke, kontakt da omgående din forhandler. Bemærk: Alle vinkler er produceret ud fra 90 grader, med mindre andet er bestilt.
   
montage3 3. Hvis der er top i skabene, skal der skæres hul i toppen, for at tilspænding af eventuelle bordpladesamlinger med spændebeslag kan foretages inde fra skabet. Såfremt der, fra køkkenfabrikken, ikke er forboret til skruehuller, bores skruehuller for hver 60 cm (se punkt 10).
   
montage4 4. Bordpladerne lægges op på elementerne for endelig fastgørelse (se punkt 5 og 6). Hvis bordpladen er leveret med monteret bagkant, skal forseglingsmateriale påføres mellem bagkant og væg. Ved fugtigt murværk skal hele bagkantens bagside forsegles.
   

montage5 5. Den løse liste monteres i notgangen ved samlingen, uden at pladerne skubbes helt sammen.
   

montage6 6. Forseglingsmaterialet, som skal være den medfølgende smalfugemasse (ikke silikone/trælim), fyldes herefter ned i samlingen, således at man opnår forsegling af den rå spånplade. Forseglingen er især vigtig på den øverste del af den rå spånplade nærmest laminatoverfladen. Bemærk: Anvisningen i punkt 7 skal følges meget nøje. Der ydes ikke garanti i forbindelse med vandindtrængning i samlingerne.
   

montage7 7. Ved plademontering på elementer uden top skal samlingen understøttes i hele længden med plan plade (f.eks. spånplade/krydsfiner eller lign.)
Spændbeslaget monteres inde fra skabet i henhold til punkt 3.
Bemærk: Enhver samling skal altid understøttes og monteres med skruer parvis.
   

montage8 8. Spændbeslagene tilspændes skiftevis. Se i øvrigt punkt 6. I forbindelse med sammenspændinger af bordplader skal man sikre sig, at de flugter i overfladen. Ved sammenspændingen vil det overskydende forseglingsmateriale ved korrekt samling komme ovenud.
   

montage9 9. Efter ca. 5 min. fjernes det overskydende forseglingsmateriale med et stykke pap. Altid fra bagkant mod forkant. Pappet trækkes altid mod montøren, således at forseglingsmaterialet trykkes ned i stedet for op. Eventuelle rester af forseglingsmaterialet kan fjernes med sæbevand.
   

montage10 10. Bordpladen fastgøres til køkkenelementerne ved hjælp af de forborede skruehuller. Vi anbefaler en skrue i for- og bagside for hver 60 cm. Enderne af bordpladen skal altid fastgøres. Bordpladen fastholdes eventuelt med skruetvinger under fastgørelsen, men husk beskyttelsesklodser for at undgå at beskadige laminatoverfladen.
 
 
montage11 11. Hvis bordpladen leveres med løse bagkanter, skal disse altid forsegles med forseglingsmateriale mellem liste og bordplade – samt mellem liste og væg. Husk endvidere at samtlige gennemføringer i laminaten forsegles.
Limen skal helt frem til forkantliste.
   

montage12 12. Opvaskemaskiner: Sørg for god ventilation omkring og over opvaskemaskinen. Over maskinen skal bordpladens underside beskyttes imod vanddamp ved pålimning af alu-kraft. Husk dampspærring skal helt frem til forkant. Medfølger stålskinne til opvaskemaskinen skal denne også monteres - helt til forkant.
Ovn: Hvis ovnen er placeret umiddelbar under bordpladen, skal der ligeledes monteres dampspærre. Husk dampspærring skal helt frem til forkant.
   

montage13 13. Afmærk vaskens placering ved at lægge vasken omvendt og afmærke omridset på køkkenbordet. Mål herefter bredden af vaskens krave og afmærk udskæringens endelige størrelse inde i det første område. Skær hullet ud med en stiksav. Lakér udskæringenskanten 3-4 gange for at undgå, at der trænger fugt i bordpladen. Samme fremgangsmåde gælder for kogeplader. Ved nedfældningskogeplade skal kanten forsegles med lak/silikone.
   

montage13b 13B. Fyld forseglingsmateriale i vaskens krave, før den sættes på plads og fastspændes. Ved montering af blandingsbatterier bores de nødvendige huller til rør. Her skal også forsegles med forseglingsmateriale, da alle gennemføringer i laminaten skal forsegles.
   

montage15 15. Fritstående komfurer skal altid hæves min. 5 mm over bordpladeniveau.

Vedligeholdelse

Vedrørende vedligeholdelse, se venligst punktet Laminate - Vedligeholdelse.


 
 
DanishNorsk bokmalSwedishFinnishSpanish - Formal NeutroNederlands taalpakketFrançais